Om Soltoppen

BOSTEDET SOLTOPPEN

OM SOLTOPPEN

På Soltoppen bor mennesker med forskellige tilgrundliggende problematikker som hovedsalig drejer sig om angst, depression og forandret virkelighedsopfattelse. Udover disse symptomer/problematikker kan meget andet også spille ind på hvordan den enkeltes situation kommer til udtryk, det kan fx dreje sig om forskellige typer af personlighedsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse, tidligt omsorgssvigt eller en grad af ADHD eller autismespektrumforstyrrelse. Komplekse tilstande, der kan komme til udtryk på forskellige måder fx ved selvskadende adfærd, OCD-adfærd, som spiseforstyrrelse eller på mange andre måder. Det er ikke muligt for Soltoppen at håndtere beboere med udtalt misbrug.


Faglig tilgang


Personalegruppen er tværfagligt sammensat, men alle har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse. Alle er interesserede i at vedligeholde og videreudvikle deres faglige redskaber og deltager derfor løbende i div. individuelle og fælles videreuddannelsesforløb.


Metode(r)


Personalet på Soltoppen arbejder ud fra kognitive principper og med en jeg-støttende terapeutisk tilgang i dagligdagen. Der tages store individuelle hensyn og den enkelte beboers behov, ønsker og mål er derfor omdrejningspunktet for personalets relationsarbejde.

Desuden tilbydes beboerne NADA (øreakupunktur), afspænding, idræt mm, alt sammen med henblik på at mindske angst- og stressniveauet for den enkelte.


Samarbejde


Soltoppen er ikke et behandlingssted, men vi samarbejder med forskellige behandlingstilbud ud fra den enkelte beboers situation; de fleste beboere er tilknyttet Psykiatrisk Center Frederiksberg og den vanlige psykiater er derfor ofte på besøg i huset; andre beboere kan fx være tilknyttet OPUS. Desuden kan beboerne også være tilknyttet andre behandlingstilbud som fx Center for spiseforstyrrelser, FKRC o. lign. Alle sammen steder, vi gerne samarbejder med, men altid sammen med beboeren og aldrig ”bag om ryggen”, da vi jo arbejder hen imod at hver enkelt beboer, med tiden, kan tage vare på sit liv og flytte til mindre indgribende botilbud eller i egen bolig.

Bostedet Soltoppen,         Sdr. Fasanvej 42,         2000 Frederiksberg                                                      Tlf. nr.  38 21 50 87