Britt P.

BOSTEDET SOLTOPPEN

STUDERENDE HAR ORDET

De studerendes personlige vurderinger af praktikopholdet.




Efter at jeg har fået indblik i/kendskab til hvor meget nogle mennesker som er psykisk sårbare kæmper i deres hverdag for at opnå en acceptabel livskvalitet, er jeg blevet en kæmpe beundrer og har taget beboerne på Soltoppen ind i mit hjerte. Når vi andre møder modgang i livet, synes vi det er hårdt. Men tænk at når de møder modgang i livet, hvor hårdt det så må være?????

 

Jeg tager herfra med en ny viden indenfor psykiatrien, som jeg ikke kendte til før. Jeg har fået indblik i/kendskab til, hvor hårdt det kan være at være psykisk sårbar, og hvor syge nogle af dem er. Mange ude i samfundet har så mange fordomme på grund af deres uvidenhed. Derfor er det vigtigt at brede budskabet videre om, at dem som er psykisk sårbare også er ganske almindelige mennesker, som har så meget at kæmpe med/mod, at de har brug for en hjælpende hånd. Og samtidig også fortælle at de også oplever mange gode perioder, hvor de ikke ”slås” med deres lidelser. Mine fremtidsvisioner er at brede dette budskab ud i samfundet, så alle fordommene bliver slået i jorden.

 

Jeg kan varmt anbefale Soltoppen. Jeg har virkelig lært meget om, hvordan det er at være psykisk sårbar og hvor vigtigt det tværfaglige samarbejde er, samt hvordan systemerne fungerer. Jeg tager rigtig meget med mig, som jeg kan bruge fremover.

 

I forhold til personalet har jeg oplevet, hvor vigtigt det er at passe godt på hinanden, når man arbejder med psykisk sårbare, da man ikke altid kan styre/kontrollere hvor tæt arbejdet nogle gange kommer på én, vi er jo alle sammen mennesker. Det er I rigtig gode til her på Soltoppen.

 

1000 tak for en uforglemmelig tid sammen med jer.


Britt, social- og sundhedsassistentelev 2015.



Bostedet Soltoppen,         Sdr. Fasanvej 42,         2000 Frederiksberg                                                      Tlf. nr.  38 21 50 87